fjern søgeboks

Konkurrence skal kåre Danmarks nye grundlovssang

Sangens Hus, Højskolerne og DR udskriver en sangkonkurrence i anledning af 175-året for Grundloven. Vindersangen vil indgå i DR’s grundlovsfejring og blive sunget til åbningen af Folkemødet på Bornholm.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Presse & politik
09.02.24

Hvis Grundloven skulle hyldes med en sang, hvordan skulle teksten og melodien så lyde? Det får danskerne nu mulighed for at give deres bud på. Sangens Hus, Højskolerne og DR har nemlig udskrevet en konkurrence om at lave en ny fællessang, der lægger vægt på Grundlovens værdier i det 21. århundrede.

Det sker i anledning af, at det i år er 175 år siden, at Fredrik 7. underskrev Danmarks første grundlov, som markerede overgangen fra enevælde til demokrati.

Grundlovens sprog og indhold bærer præg af den tid, som den er skrevet i. Den nye fællessang skal derfor i et nutidigt sprog beskrive værdierne, der er forankret i vores grundlov, og hvad de betyder for os i dag, siger Lisbeth Trinskjær, der er formand for Højskolerne. 

”Når nye fællessange kommer til, dokumenterer vi tiden. Når verden forandrer sig, gør sangene det også. Den danske sangskat følger med folket, og den skal sætte ord på det liv, vi lever med hinanden,” siger hun.

Skal appellere til fremtidens generationer
Vindersangen vil blive udvalgt at en jury, som lægger vægt på litterær kvalitet og på en iørefaldende og sangbar melodi.

Ifølge Elsebeth Gerner Nielsen, der er direktør i Sangens Hus, er det også vigtigt, at sangens tekst og melodi appellerer til fremtidens generationer, da det er dem, der skal sikre og leve demokratiet i fremtiden.

”Håbet er, at sangen med tiden kan synge sig ind i den danske sangskat, blive en del af historien, men også revitalisere Grundloven og vores forestilling om, hvad ytringsfrihed for eksempel er og ikke er”, siger Elsebeth Gerner Nielsen, direktør i Sangens Hus.                             

Pressemeddelelse fra Ritzau den 8. februar 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12