fjern søgeboks

Ledertræf for dagtilbud og SFO: Pædagogisk ledelse i en mangfoldig institution

På ledertræf for ledere i friskolens SFO og dagtilbud den 4.-5. april handler det om pædagogisk ledelse og udvikling i en mangfoldig institution. Vi ser på, hvordan man holder fast i kvaliteten i den pædagogiske ledelse samtidig med, at man er personaleleder, kollega og sparringspartner for den øvrige ledergruppe.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
07.02.24

Pædagogisk ledelse og personaleledelse i en mangfoldig institution 
Hvordan holder du fast i kvaliteten i den pædagogiske ledelse samtidig med, at du er personaleleder, kollega og sparringspartner for den øvrige ledergruppe?

Som leder i et dagtilbud eller SFO vil du opleve mange modstridende forventninger fra børn, øvrige ledere i friskolen, forældre, bestyrelse og fra dine medarbejdere. Måske har du endda tidligere har været kollega med dine medarbejdere, før du blev leder. Dette stiller store krav til dig som leder og som person. Og du må være forberedt på at skulle skifte kasket flere gange i løbet af en dag.

Teori og strategier bliver til konkrete værktøjer til pædagogisk ledelse
På dette ledertræf trækker vi i arbejdstøjet og lægger ud med en formiddag om pædagogisk ledelse og udvikling i en mangfoldig institution.

Klaus Majgaard tydeliggør de mange dimensioner, du skal orientere dig i, så du bedst muligt kan udvikle, styrke og holde fast i den ledelsesstil, du ønsker og som passer til jeres sted.

I den følgende workshopdel vil konsulenter fra Friskolernes Hus kæde teori og strategier sammen med lederrollen i et frit dagtilbud eller SFO. Her går vi i dybden med rollen som både personaleleder og kollega, vi ser på mødeledelse, årshjul og andre redskaber, du kan tage med dig hjem.

Læs mere og se programmet her, hvor der også er link til tilmelding.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12