fjern søgeboks

“LIV OG DØD” er temaet i Magasinet nr. 31

Magasinet sætter denne gang fokus på skolens sorgplaner, og hvordan man kan arbejde med liv og død med børn. Læs også om tidligere elever på prøve- og karakterfri skoler og deres videre uddannelsesliv, tag med på friskoler, der har fået  børnehave, og fordyb dig i den første fortælling i serien om historiens stærke friskolekvinder - blandt meget andet.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration , Magasinet Friskolen
15.12.21

Magasinet Friskolen stiller i dette TEMA skarpt på "LIV OG DØD". Har I en sorgplan på jeres skole? Et beredskab for, hvem der gør hvad, hvis skolen rammes af sygdom, ulykke eller død? TEMAet sætter fokus på, hvordan skolen kan håndtere, hvis det værste skulle ske, og hvordan man kan arbejde med liv og død med eleverne på skolen. Mød friskoleleder på Poulstrup Friskole Kristian Bertelsen, der står lige midt i det, og få gode råd fra Børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse, Per Bøge, der har erfaring med bl.a. børn og unge i sorg, handleplaner- og sorggrupper på skoler.

LÆS OGSÅ om friskoler, der har fået en børnehave - eller omvendt - og mød tre elever, der har gået på en prøve- og karakterfri friskole, og nu går på en videregående uddannelse. Hvordan ser de tilbage på deres grundskoleliv uden karakterer og prøver - find artiklen HVAD SKABER KARAKTER? 

FORDYB DIG i en ny håndfuld ELEVKLUMMER, hvor elever fra vores medlemsskoler har leget med tanken om, hvad de ville gøre, hvis de var borgmester i deres egen by.

Læs også tidligere Zetland-journalist Sara Alforts klumme “NÅR DET STORE BARNDOMSREGNSKAB SKAL GØRES OP” og fordyb dig i fotoserien “MIG OG MIN SKOLEVEN”, hvor elever på Tønning-Træden Friskole og Børnehave fortæller om venskaber, hvor alder og klassetrin ikke spiller en rolle.

Du har formentlig hørt om Grundtvig og Kold, men KENDER DU ANE JENSEN fra Trunderup? Få første afsnit i den nye artikelserie om FRISKOLEBEVÆGELSENS STÆRKE KVINDER.

VI ANBEFALER desuden portrætterne af Lotte Andersen (som er aktuel i årets julekalender på TV2) og Martin Fogh Larsen, som begge er forhenværende friskoleelever. I "FRISKOLEN ER EN DEL AF MIG" fortæller de, hvordan deres friskoletid har sat spor i dem.

Ovenstående er bare noget af det, der har fundet vej til Magasinet Friskolen nr. 31. Hvis du ikke sidder med en fysisk udgave af magasinet, så husk at du kan læse og dele alle historier gratis på www.magasinetfriskolen.dk

God læselyst!


HUSK AT DOWNLOADE MAGASINETS APP!
APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad
Android- Smartphone/tablet
Computer

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12