Med ændrede satser for ATP-bidrag, tjenesterejser, G-dage- og dagpengesatser gældende pr. 1. januar 2024 udsendes der hermed en ny løntabel.
Satserne er beskrevet herunder og er at finde i løntabellens fane ”generelle satser”.
Løntabellen er gældende indtil d. 1. april, 2024 hvor der aftales nye overenskomster.
Hent Løntabel gældende fra 1. januar 2024 her (Excel)
Hent løntabellen som pdf her
ATP-bidrag
Satserne for ATP-bidrag ændres pr. 1. januar 2024. De ændrede satser kan aflæses i løntabellen fane ”generelle satser”.
Satser for transportgodtgørelse
Transportgodtgørelse for almindelig godkendt kørsel er steget fra kr. 2,19 til kr. 2,23.
Transportgodtgørelse i henhold til bemyndigelse er steget fra kr. 3,73 til kr. 3,79.
Time- og dagpenge-satser
Time- og dagpenge udbetales for hver fulde 24 timer en tjenesterejse har varet, når den har været forbundet med overnatning. Derudover betales time dagpenge for hver påbegyndt time, rejsen varer ud over hele døgn.
De ikke-reducerede satser for rejser i Danmark og på Færørene er kr. 494,- pr. døgn og kr. 20,58 pr. time.
For rejser i udlandet udgør satserne hhv. kr. 574- og kr. 23,92.
Time- og dagpengene reduceres, hvis den ansatte får betalte måltider i tilknytning til tjenesterejsen.
Fradraget udgør følgende:
Morgenmad 15%
Frokost 30%
Middag 30%
Fuld kost 75%
Hent cirkulære om satsregulering for tjenesterejser
G-dage (dagpenge godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag)
Sendes en ansat ud i ledighed og nedennævnte krav er opfyldt betales 1. og 2. ledighedsdag.
- Den ansatte skal være medlem af en a-kasse
- Den ansatte skal være ledig på 1. og 2. hele ledighedsdag
- Den ansatte skal indenfor de sidste 4 uger have arbejdet min. 74 løntimer
- Den ansatte må ikke selv have opsagt sin stilling eller skriftligt have frasagt et tilbud om genansættelse.
Opfyldes disse krav og den ansatte sendes ud i mere end 4 timers ledighed skal arbejdsgiver betale godtgørelse for en hel ledighedsdag (kr. 940,-).
Hvis den ansatte sendes ud i mindre en 4 timers ledighed betales godtgørelse for en halv ledighedsdag (kr. 470,-)
Se Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)