Så er FRISKOLERNEs kursusrække til planlægning af næste skoleår åbne for tilmelding.
På i alt tre kurser i april og maj får du både arbejdsro og sparring fra konsulenterne i Friskolernes Hus til at planlægge arbejdstiden for såvel skolens lærere, pædagoger samt teknisk og administrativt personale.
På kurserne tages der udgangspunkt i FRISKOLERNEs værktøjer til arbejdstidsplanlægning, der er tilpasset de nyeste arbejdstidsregler. Værktøj, der med stor fordel også kan bruges til løbende ændringer, statusopgørelser samt opgørelse ved normperiodens afslutning.
Vælg mellem kursus for mindre eller mere øvede
På kurserne veksles der mellem kursus i brugen af ovennævnte værktøjer og selvstændigt arbejde (workshop), hvor hver enkelt skole arbejder med egne ansattes arbejdstid.
Dog er der mindre undervisning og mere selvstændigt arbejde på kurset den 30. april – 1. maj, da kurset er tilrettelagt de mere øvede brugere af værktøjet.
Konsulenter fra Friskolernes Hus står til rådighed for spørgsmål og sparring på alle tre kurser.
Vi opfordrer til at der deltager mindst to fra hver skole.
Arbejdsro, sparring og netværk med andre deltagere
Vær med til nogle intense dage, hvor tidligere deltagere især har værdsat "arbejdsroen" og den sparring, de får dels af de øvrige deltagere, dels af konsulenterne fra Friskolernes Hus.
Undervisere på alle tre kurser er Tove Dohn, Jakob Ringgaard og Henry Charles Holm – konsulenter i Friskolernes Hus.
Umiddelbart før kursets afholdelse vil du modtage yderligere information om, hvad du skal forberede og medbringe, samt et detaljeret program.
Har du spørgsmål til kursets indhold eller er du i tvivl om, hvilket kursus du skal vælge, så kontakt Friskolernes Hus.
Kurserne bliver hurtigt fyldt, så vent ikke for længe med at tilmelde jer, hvis I vil sikre jer pladser på dette års planlægningskurser.
Se de tre kurser i kursuskalenderen:
10.-12. april - Skoleårets planlægning - mindre øvede
30. april - 1. maj - Skoleårets planlægning - øvede
13.-15. maj - Skoleårets planlægning - mindre øvede