fjern søgeboks

Søg op til 1 mio. kr. hos Nordea-fondens Her Gror Vi-pulje

Har I en idé til projekter på friskolen, som får bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse? Så kan I indtil 16. april 2024 søge op til 1 mio. kr. i støtte fra Nordea-fondens Her Gror Vi-pulje. Læs mere om puljen her - og få gode råd til fondssøgning.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Presse & politik , Administration
22.01.24

Nordea-fonden uddeler lige nu 75 mio. kr. til borgerdrevne projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskabet til at vokse. Det kan f.eks. være køkkenhaver, drivhuse, naturlegepladser, lommeskove, frugtlunde, biodiversitetsoaser, grønne samlingssteder m.v.

Puljen har tidligere vist sig at ramme et stort behov, så derfor har fonden besluttet at åbne en ny Her Gror Vi-pulje. Denne gang er puljen på 75 mio. kr., og den har et endnu større fokus på biodiversitet og lokal forankring. 

Tidligere har Stige Friskole i Odense nord modtaget 508.454 kr. fra samme pulje til et vildt legeområde, og friskolen har siden været i færd med at indrette et grønt område, der både kunne bruges til hygge og undervisning. "En flad græsplæne er god til boldspil, men skal man have naturfag eller biologi, så er der ikke meget biodiversitet at finde, og har man madkundskab på skemaet, så er en jævn græsplæne ikke inspirerende!" konkluderer skoleleder Dan Simonsen og fortæller, at pengene fra Nordea-fonden nu er ved at blive til nye områder med vilde stier, kobling til nye legeaktiviteter samt en klang-nyttehave, hvor sanser ville blive skærpet af dufte og synet af artsrigdom indenfor urter og grøntsager. 


HER GROR VI-PULJEN
Alle almennyttige organisationer – dvs. foreninger, selvejende- og offentlige institutioner kan frem til 16. april 2024 søge fra 200.000 kr. og op til 1 mio. kr. fra Her gror vi-puljen. Den samlede pulje er på 75 mio. kr., og den er øremærket projekter, som får bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. 

Læs mere på www.nordeafonden.dk/hergrorvi  


HJÆLP TIL FONDSSØGNING
Der findes mange fonde, som friskoler kan søge støtte hos, men det kan virke som et stort arbejde at kaste sig over. Det kan dog lykkes – det er ovenstående historie fra Stige Friskole et bevis på.

Magasinet Friskolen har tidligere udgivet en artikel med gode råd til fondssøgning fra såvel friskoler, der er lykkedes for, som professionel fundraiser, Rasmus Munch. 

FIND ARTIKLEN HER.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12