Uanset om din udskolingsklasse er tilmeldt folkemødet på Bornholm eller ej, så har de mulighed for at deltage i Folkemødets demokratidag.
Demokratidagen løber af stablen mandag d. 19. februar 2024 kl. 15.30-19.00. Her inviterer Ung Agenda og Tuborgfondet til en eftermiddag med demokratiet i fokus. Gennem oplæg og workshops vil forskellige samfundsdeltagere udfolde og udfordre vores demokrati samt invitere til arbejdet med, hvordan det styrkes.
Dagen er for alle unge, der gerne vil blive klogere på vores demokrati, ønsker at arbejde med demokratiske problemstilling eller drømmer om at sætte dagsordenen på Folkemødet 2024. Måske din udskolingsklasse skal med?
LÆS MERE i om demokratidagen HER - og via facebook HER.
Demokratidagen kræver tilmelding HER.
FOLKEMØDET 2024
Du kan også stadig nå at melde jeres udskolingsklasse til Folkemødet på Bornholm d. 12.- 15. juni 2024. FRISKOLERNE er på Folkemøde, og jeres elever kan blive en del af Ungdomshøjen. Vil du vide mere, så kontakt Vibeke Helms, konsulent i Friskolernes Hus.