Debatindlæg: Vil kommunerne samarbejde med friskolerne om flygtningebørn?
Mange friskoler melder sig klar til at tage opgaven på sig, men det afhænger reelt af kommunerne.Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har spurgt landets fri- og privatskoler, om de vil medvirke til at undervise de mange tusinde flygtningebørn, der ankommer til kommunerne i øjeblikket. Ellen Trane Nørby pointerer, at - "de frie skoler er en del af et samfund, der står med en ekstraordinær opgave. Skolerne må spørge sig selv, om de ser sig selv som små isolerede enklaver - eller om de ser sig som en engageret og aktiv del af vores brede grundskolesystem. Jeg håber, at den enkelte bestyrelse på de frie skoler vil påtage sig opgaven".
Ja. Sådan ser vi også på friskolerne: som en del af det danske samfund, der har rettigheder og pligter som alle andre. Og rigtigt mange friskoler er klar til at gå ind i opgaven med undervisning af flygtningebørn. Det har vi fra starten meldt helt klart og tydeligt ud - på vegne af vores 337 medlemsskoler. Også selvom hver friskole er en selvejende institution, der har sin frihed og suverænitet til at forvalte egne beslutninger.
I Dansk Friskoleforening mener vi, at opgaven med at undervise og integrere flygtningebørn er en samfundsforpligtelse, som vi har en klar fornemmelse af, at friskolerne gerne vil være en del af og i øvrigt vil være gode til.
Men vil kommunerne samarbejde med friskolerne om flygtningebørn? Opgaven med flygtningeundervisning er jo lagt i kommunernes hænder, og staten bidrager økonomisk til, at de kan løfte denne opgave. Det er derfor mere oplagt at folde pegefingeren ud overfor kommunerne, som jo reelt i sidste instans vil være herre over, om fri- og privatskolerne får mulighed for at hjælpe med at løse opgaven.
Regeringen er i færd med at udarbejde en hensigtserklæring om fri- og privatskolernes medvirken i arbejdet med undervisning af flygtningebørn, der blandt andet skal indeholde måltal for, hvor mange flygtningeelever, skolerne skal undervise, og hvad det koster en kommune at lade fri- og privatskolerne bidrage til opgaven. Det er både godt og rigtigt, men de gode intentioner beror altså på, at kommunerne vil samarbejde med friskolerne om opgaven.
Vi har desværre allerede set de første eksempler på kommuner, der klart og tydeligt melder ud, at fri- og privatskolerne ikke medtænkes i at løse undervisningsopgaven af flygtningebørn. Hvis denne indstilling bliver udbredt, vil det selvsagt være vanskeligt for friskolerne at opfylde måltallene, som ministeren agter at fastsætte. Det er sådan set ret unfair at opstille måltal for fri- og privatskolerne, som helt og holdent beror på velvilje i kommunerne.
Min opfordring til kommunerne er: Inviter folkeskoler, friskoler og privatskoler til et samarbejde, hvor de forskellige parter sætter sig om bordet og fordeler opgaverne: Hvor mange flygtningebørn skal have undervisning? - hvordan løser vi opgaven bedst? - hvad er best-practise-erfaringer? hvilke skoler gør hvad? - hvordan kan vi dele viden om det på tværs af skoletyper? - med hvilken økonomi kan opgaven løses?
Det er lige netop rundt om dét bord, at partnerne kan finde de bedste løsninger. Så får friskolerne reel mulighed for at bidrage med det samfundsengagement og gå-på-mod, som traditionelt set kendetegner skoleformen.
Debatindlægget er bragt i bl.a.: Århus Stiftstidende, Horsens Folkeblad, Sjællandske Medier, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Folkeblad.
